
Se alle likør
Shop nu
Likør
En likør er en sød alkoholisk drik, som ofte har fået smag fra frugter, urter, krydderier, blomster, frø, rødder, planter, bark eller fløde. Ordet likør kommer fra latin liquifacere, "at opløse" og henviser til opløsningen af de smagsgivere, der bliver brugt i likøren. Likører bliver ikke lagret (i modsætning til fx whisky), men hviler under fremstillingen, så smagsstofferne kan udvikle sig.
Likørproduktionen går flere århundrede tilbage og stammer fra urtemedicin, der blev lavet af munke fra karteuserordenen eller benediktinerne). Likører blev allerede lavet i Italien i det 13. århundrede. I dag bliver likør fremstillet i næsten alle lande og kan nydes som de er eller sammen med andre ingredienser: over is, blandes med kaffe eller fløde eller mikses i drinks. Den passer som regel fint til desserter og i madlavningen.